Surah Al-Kahf (سورة الكهف) - Al-Khidr og Skæbnen?
Al-Khidr og Skæbnen?
Har du nogensinde stoppet op og undret dig over personen al-Khidr fred være med ham?
Var han en profet, en guddommelig ven (wali), en lærd eller noget helt andet?
Det er bemærkelsesværdigt, at Gud skænkede ham større viden, visdom og barmhjertighed end selv en udsendt profet. Hvorfor? Hvorfor netop Moses, blandt alle profeter, blev udvalgt til at møde al-Khidr?
Koranen beskriver, hvordan Moses beslutter sig for at rejse, uanset hvor længe det tager, for at finde denne person:
“Jeg vil ikke ophøre, før jeg når samlingspunktet mellem de to have om så jeg må rejse i årevis.”
Historien om Moses og den retfærdige tjener skiller sig ud fra andre profetberetninger. Den handler ikke om viden baseret på årsag og virkning som vores eller om åbenbaring som profeternes. Nej, her er der tale om en anden form for viden: skæbnens viden. En højere, dybt skjult og gådefuld erkendelse.
Det var et enestående møde. Selv navnet på tjeneren, stedet og tidspunktet holdes skjult. Gud kalder ham blot: “En af vore tjenere.” Hvorfor al denne mystik?
Fordi historien berører det ældste og mest smertefulde spørgsmål i menneskets historie:
Hvorfor eksisterer det onde?
Hvorfor findes der sygdom, fattigdom, død og krig?
Hvorfor dør børn?
Hvordan fungerer skæbnen?
Nogle mener, at al-Khidr ikke bare var et menneske men en personificering af skæbnen selv, udsendt for at lære os noget, vi ellers aldrig ville kunne forstå.
Koranen siger: “Vi havde givet ham barmhjertighed fra Os og lært ham viden direkte fra Os.”
Bemærk, at barmhjertighed nævnes før viden. En vigtig pointe.
Moses beder ydmygt om at følge ham: “Må jeg følge dig, så du kan lære mig noget af den rette vej, du har fået indsigt i?”
Al-Khidr svarer: “Du vil ikke kunne være tålmodig med mig. Hvordan skulle du kunne forstå noget, du ikke har kendskab til?”
Her begynder rejsen ind i skæbnens mysterier.
De stiger ombord på en båd tilhørende fattige folk. Al-Khidr ødelægger den. Forestil dig deres angst, nød og frygt.
Moses protesterer, forargelsen er tydelig:
“Har du virkelig ødelagt den for at drukne dem? Du har gjort noget forkasteligt!”
En reaktion vi alle kan genkende.
“Hvorfor har du givet mig ufrivillig barnløshed?”
“Hvorfor mistede jeg mit arbejde?”
“Hvorfor skulle jeg miste mit barn, mit helbred, min frihed?”
Skæbnens tilsyneladende brutalitet føles ofte ubærlig.
Al-Khidr minder Moses: “Sagde jeg dig ikke, at du ikke ville kunne være tålmodig?”
Moses lover igen tålmodighed og de fortsætter.
Så dræber al-Khidr en ung dreng.
Moses bliver rasende: “Har du dræbt en uskyldig sjæl uden grund? Det er en frygtelig handling!”
Det, der tidligere var “forkasteligt”, bliver nu til “frygteligt”.
Selv en profet, der modtager åbenbaring, kæmper med at forstå det, han ser.
Al-Khidr gentager: “Sagde jeg dig ikke, at du ikke ville kunne være tålmodig?”
De fortsætter og kommer til en landsby. Her bygger al-Khidr en mur for at beskytte en skat tilhørende forældreløse børn. Moses protesterer igen, og det fører til deres adskillelse.
“Dette er adskillelsen mellem dig og mig,” siger al-Khidr. “Nu vil jeg forklare dig meningen med det, du ikke kunne være tålmodig overfor.”
Og her åbnes døren til forståelsen af skæbnen:
Der findes tre typer skæbne:
1. Skæbne der ser ond ud, men som viser sig at være god.
Båden blev ødelagt, men det reddede dens ejere fra en undertrykkende konge.
Vi oplever dette ofte i livet et tilsyneladende nederlag fører til noget bedre.
2. Skæbne der ser ond ud, men hvor du aldrig får forklaringen.
Som drengens mor. Hun vidste aldrig, hvorfor en fremmed dræbte hendes søn.
Hun græd og sørgede hele sit liv, uden at få indsigt i Guds plan.
Hun fik et andet barn et bedre barn men hun vidste aldrig, at det første barn ville have ført hende i fortabelse.
Hun døde uden at forstå, og først på Dommedag vil sandheden åbenbares for hende.
3. Skæbne som Gud fjerner fra dig uden at du ved det.
De forældreløse børn anede ikke, at en mur blev bygget for at beskytte deres arv.
De så ikke Guds usynlige nåde men den var der.
Mennesket er ikke skabt til at forstå skæbnens kompleksitet.
“Du vil ikke kunne være tålmodig med mig,” sagde al-Khidr og han havde ret.
Tillid til Allah er afgørende.
Forståelsen kommer måske aldrig men vi kan stole på, at Allahs vilje er barmhjertig.
Sig til dig selv:
“Jeg forstår ikke skæbnen, men jeg er forsonet med, at jeg ikke forstår og jeg stoler på Allah.”