BOGANMELDELSE AF 'FEAR OF ALLAH'
- in the light of the Quran, the Sunnah and the predecessors (forfædre)
Imam Ghazali, Imam Ibn Qayyim and Ibn Rajab Hanbali.
Oversat af Molana Mohammad Amin Kholwadia fra arabisk til engelsk.
Udgivet af Al-Firdous Ltd, London 1995.
- 56 sider kort!
Jeg har valgt at skrive denne boganmeldelse på dansk, for at præsentere bogen for danske læsere - ligesom mig selv - og evt. vække gejsten for at tage skridtet til at læse den, som vi vidstnok alle kender til.
Bogen er lille og letlæst på engelsk, hvor nogle timer kan gøre godt for at nå igennem den på én enkel dag.
Som man vil opdage, består bogen af korte hadith, Quran-vers og eksempler fra lærde i islam, for at underbygge titlens emneområde; nemlig 'frygt for Allah'.
Man vil sandsynligvis blive rørt af, hvor meget Profeten og Hans (Fred være med ham) efterfølgere frygtede Allah. De frygtede så meget Allah, at de ikke stod i vejen for, at vie hele deres liv til Allah. Bl.a. tilbad de gerne Allah, særligt den første del af natten, men gerne meget mere...
Særligt bemærkelsesværdigt for denne bog er, hvor meget ovennævnte personer frygtede Allah, så at de oftest udbrød i gråd. Ikke bare let gråd, men gråd der varede ved. Gråd, der udelukkende skyldes ihukommelse af Allah, både ved Hans (Swt) straf, men så sandelig også ved Hans kærlighed.
Man vil især lære, hvor meget ydmyg (humble) disse personer var, der tjener som vores eksempler i dag. Bl.a. frygtede de hele tiden muligheden for, at det 'sagtens' kan være dem, der vil havne i helvedes straf, som det er advaret meget eftertrykkeligt i Quranen - og Allahu Alam (Allah ved bedst).
Her er bogen - mashaAllah - rig på masser af eksempler, der alle hver og én er meget kortfattet, som gør det meget let for læseren at opspore pointen.
Selv har jeg særligt hæftet mig ved kapitlet om 'Women and the fear of Allah'. Her gives der eksempler fra kvindelige efterfølgere m.m. fra Profetens tid, samt nogle af Hans (fvmh) koner. Her er flere beundringsværdige og kloge ord og eksempler bl.a. hvor stærke de var i deres tro og støtte til deres ægtemænd. Ja, man kan ligefrem komme til at smile af det og opleve en 'troens sødmen' over det.
Bogen, som man vil blive grebet af, slutter på en overraskende perfekt og kortfattet måde, ligesom den startede. Til slut kommer den nemlig med konkrete værktøjer til læseren selv, for om vi frygter Allah eller er mere eller mindre ligeglade. Det sker igennem nogle meget simple test. Den kommer også med klokkeklare årsager til, hvorfor vi bør og skal frygte Allah. Det slår den nemlig fast for læseren her til allersidst. Den kommer ligeledes også med nogle ord om 'frugterne' af denne, som man vil/kan høste. Og sidst, men ikke mindst, slutter den af med lidt dybsindig poesi, som er ganske let at forstå, selv for mig, der er dårlig til poesi - hihi.
Når det er sagt, så kan læseren forvente, selv at få tårer i øjnene eller noget der ligner, for så dybt rørt man bliver over, hvor meget vores kære Profet (fvmd), lærde og efterfølgere m.m. tit udbrød i gråd. Det har jeg selv mærket. Og det har gjort et usædvanligt stort indtryk på mig, nok resten af livet.
Så med dyb respekt: her er en yderst anbefalelsesværdig bog!
Dog skal jeg samtidig huske at sige, at dette er en bog, som er velegnet brødre og søstre inden for islam, som har 'lidt mere' viden og kendskab til islam, end fx nykonverterede og folk med en 'lille viden'. For de sidstnævnte, kan det nemlig bedre betale sig, at gemme denne bog, til man har fået en lidt større forståelse for islam. Så vil den nemlig Ind Shaa Allah give meget bedre mening.
Med venlig hilsen og salam (fred)
bror Shais Anees
12.september 2014
Rating: [5 ud af 5 stjerner!]}