Føler du også trangen til at styrke din iman og komme tættere på Allah (swt) i disse svære tider?
Mangler du motivationen til at give almisse, og ønsker du at lære mere om Allah og Hans skønne 99 navne og egenskaber?
Denne bog behandler Surah Al-Hadid, som er det 57. kapitel i den hellige Koran. Det er et fascinerende kapitel, der tilkalder til en stærk tro på Allah (swt) og Hans sendebud samt opfordrer til at give almisse for Allahs skyld gennem motiverende forklaringer og grunde.
Bogen indledes med smukke forord af vores elskede Umm Abdallah (Inam Abu-Laban) om Allahs barmhjertighed med nedsendelse af Koranen, og hvilken rolle og formål den har i vores liv.
Bogen er skrevet i simpelt sprog og har en strukturerede opbygning, der gør det nemt at holde overblik over kapitlets dele og tematikker. Dette sker gennem en overordnet opdeling af hele kapitlet i tematikker samt opdeling af de enkelte vers i farvekoder, der koder for: verset på arabisk, oversættelse af versets fortolkning til dansk, refleksion over versets betydning og sidst Allahs navne og egenskaber, der nævnes i det pågældende vers.
Bogen kan med fordel bruges som guide, der gennem en dyb forståelse for Allahs ord gøre det lettere at memorere Surah Al-Hadid, men kan simpelt også læses af både børn, unge og voksne, der ønsker en stærkere iman til Allah (swt) og en dybere forståelse af Hans ord.
ISBN: 978-87-91225-14-7
Forfatter: Fatima Alzahra Naanaah, forord af Ustadha Inam Abu-Laban
Sider: 32
Indbinding: paperback